Skal du have stedsegrønt i haven?

Havearbejde er hyggeligt arbejde. Og plantning af nye planter er vel noget af det hyggeligste. At sætte en ny plante i jorden og give den de rigtige betingelser, det er da fantastisk. Og så kan man tænke på hvordan planten vil udvikle sig de næste mange år, hvis den får fat og trives. Planter er jo levende væsner, som kan trives eller mistrives, alt efter hvordan man behandler dem. De fleste planter visner og taber bladene om efteråret. Undtagen de stedsegrønne.

Det skønne ved stedsegrønne planter er, at de ikke taber bladene i den mørke tid. De er grønne hele året. “Stedse” betyder altid, eller evigt, så er stedsegrøn plante er altså altid grøn. Og hvor herligt er det ikke at kunne kigge ud i en have med stedsegrønne planter, midt om vinteren, nar det er allermørkest og koldest. Juletræer er jo også stedsegrønne planter, og sikke en masse godt humør de spreder ved juletid. De stedsegrønne planter og grønne året rundt.

Plant med afstand

Hvis du skal plante en hæk med stedsegrønne planter, som for eksempel thuja, så husk at plante med tilstrækkelig afstand til at planterne kan vokse sig store, uden at blive klemt. En plante, der bliver klemt, visner og dør. Det er altid fornuftigt at tænke nogle år frem, når man planter i haven. Man skal se det for sig om fire-fem år. Det er en meget god regel.

Hvis du skal plante buksbom, så tænke endnu længere frem. Buksbom er en langsomt voksende art, men den kan blive fantastisk flot, og så kan den formklippes efter alle kunstens regler. Man kan forme kugler og kegler ud af buksbom, ja, man kan sågar klippe den til en form som en bamse eller kanin. De stedsegrønne planter er spændende på mange måder.

Vand godt i starten

De stedsegrønne planter er lige som andre planter. De skal lige have lidt hjælp i starten, indtil de har fået fat med rødderne. Vand derfor grundigt i starten, så de ikke kommer til at tørste. Hvis du planter om efteråret kommer der sædvanligvis en del regn og hjælper til.